Hvordan planlægger man et bryllup? Når du skal giftes, så er der et hav af spørgsmål, der skal besvares i forhold til, hvor og hvordan brylluppet skal holdes. Der er mange ting, der skal besluttes og efterfølgende planlægges. For at lette denne overvældende mængde af beslutninger og planlægning, kan du med fordel nærlæse denne guide, som har til formål at give dig god inspiration til, hvordan du lettest kommer igennem planlægningen og gennemførslen af jeres store dag.
Skal du være gæst til et bryllup, vil du også kunne finde svar på nogle af de mange spørgsmål, der kan være i den forbindelse. Du vil også kunne finde inspiration til, hvordan du kan agere bedst muligt før og under et bryllup.
Se flotte billeder fra Aarhus her
Vigtige spørgsmål, der skal besvares omkring bryllup
Inden den mere detaljerede planlægning af jeres bryllup kan sættes i gang, er der nogle store og generelle spørgsmål, som I skal tage stilling til først.
Inden du deltager som gæst ved en polterabend eller ved selve vielsen og/eller festen, så vil der også være nogle tvivlsspørgsmål, som det ville være rart at få svar på. Uanset om du selv skal giftes, eller du skal være gæst ved et bryllup, så vil du have gavn af at gennemse denne oversigt og samling af gode råd og inspiration.
Gode lokationer til bryllup i Aarhus
Hvordan planlægger man et bryllup?
Man kan gribe den store planlægning an på flere måder. Den mest overskuelige måde at gøre det på er ved at følge denne lille punktvise strategi:
- Lav en forventningsafstemning, hvor I ender med et fælles kompromis
- Budgettet
- Læg en overordnet plan for: hvornår, hvor, og sammen med hvem
- Gå i gang med at planlægge detaljerne
- Så har i på et tidligt tidspunkt i planlægningen nogle fælles rammer at arbejde indenfor. Så kan I hurtig på
- lagt en dato, et sted for vielsen og et sted for festen.
- Dernæst kommer detailplanlægningen i forhold til for eksempel følgende:
- Antal gæster
- Menuen
- Oppyntningen
- Eventuelle indslag ved festen
- Fotografen
- Bryllupsrejsen
- Når I herefter har styr på den overordnede masterplan, så giver det jer noget ro, og I kan planlægge mere ned i detaljerne.
- Der er stadig en masse ting, der skal besluttes, og som I også bør have styr på i så god tid som muligt.
- Dermed beholder I overblikket, og I kan få klaret det hele punkt for punkt.
LÆS ARTIKLEN: Valg af bryllupsfotografer
Hvor kan en bryllup holdes?
Der er slet ingen faste regler om, hvor et bryllup kan holdes. Det gælder både i forhold til vielsen, receptionen og festen. En vielse kan finde sted på et rådhus, i en kirke eller ude i det fri. Det kræver bare, at der er truffet en aftale om det med en giftefoged eller en præst. Når det kommer til bryllupsfesten, så kan den afholdes hvor som helst.
Afhængigt af, hvor mange gæster der skal med til festen, så kan den enten holdes hjemme i privaten, i haven, i et festlokale, på en båd, en strand eller ude i skoven. I afgør selv, hvilket sted der egner sig bedst til netop jeres fest. Tal jer frem til, hvor I allerhelst vil fejre jeres store dag sammen med venner og familie.
LÆS ARTIKLEN: Anerledes kjoler til brylluppet
Hvad koster det at holde et bryllup?
Der er hverken en øvre eller en nedre grænse for, hvad et bryllup kan koste. Nogle vælger at holde omkostningerne ned på et minimum, og andre giver den fuld skrue på udgifterne. I skal på et ret tidligt tidspunkt i planlægningen sørge for at koordinere jeres forestilling om, hvad jeres bryllup skal koste.
I gennemsnit vil et bryllup koste et sted mellem 50.000 og 75.000 kr. Det kan dog sagtens koste langt mindre eller langt mere. Det er jer, der sætter grænsen for, hvad jeres budget kan bære.
Det kommer meget an på, hvordan I holder jeres bryllup, og hvor mange penge I har lyst til at bruge på det. Antallet af gæster, lokalet og menuen er med til at sætte prisen pr. gæst og dermed den samlede pris for hele pakken.
Desuden kommer der flere udgifter ud over selve festens menu. Det kan være sådan noget som:
- Tøj og sko
- Oppyntning
- Drikkevarer
- Bryllupskage
- Invitationer, bordkort og takkebreve
- Musik
- Indslag
- Bryllupsfotograf
- Frisør og make up
- Dansekursus
- Køretøj
- Bryllupsrejse
Det løber lynhurtigt op, derfor er det vigtigt at have et budget at holde jer til, så udgifterne kan holdes i snor.
Hvor meget vin skal der beregnes til festen?
Det kan være lidt svært at beregne, fordi der typisk vil blive serveret flere typer af vin og drikkevarer i det hele taget i løbet af sådan en dag og aften. Som en tommelfingerregel kan du beregne cirka 1-2 flasker vin pr. gæst. Har I mulighed for selv at indkøbe drikkevarerne til festen, så kan der spares mange penge ved det. Desuden vil mange forhandlere være villige til at tage uåbnede flasker retur.
Hvilke gaver kan vi ønske os til brylluppet?
Der vil ofte blive givet lidt større gaver til et bryllup, og ofte vil de være relateret til noget med at stifte et nyt fælles hjem. Det kan siges at være et levn fra tidligere tider, hvor det reelt forhold sig sådan, at det unge par skulle til at have deres første fælles hjem. Selv om det ofte ikke forholder sig sådan i dag, så hænger det lidt ved, at der bliver givet nogle fælles gaver til parret, og at det typisk er nogle ting, der er til den fornuftige side.
Det er fint at lave en ønskeliste – den må bare endelig ikke få karakter af en bestillingsliste. Det er ikke særlig charmerende eller romantisk.
Skal I have en fotograf ved brylluppet?
Mange vælger at hyre en professionel fotograf til deres bryllup. Det giver da også rigtig god mening at gøre det. Der er nemlig tale om en helt særlig dag, hvor der foregår rigtig mange ting. Alt dette er guld værd for parret at kunne se tilbage på i de efterfølgende år. Dels sker der så meget, og dels er det svært for parret at opleve alt det, der foregår omkring dem.
Desuden kan de jo ikke se sig selv udefra, og det er endnu en god grund til at få taget nogle gode billeder. Det er en stor fordel at have en professionel fotograf til at tage de billeder. Dels vil vedkommende kunne tage nogle bedre billeder, og dels vil han eller hun ikke være en del af festen.
I kan naturligvis altid bede en af jeres gæster om at agere fotograf, men dels har vedkommende gæst ikke det rigtige udstyr eller erfaring til at tage de sublime billeder, og de kan ikke gøres om. Og dels kan det være en lidt ærgerlig tjans at blive pålagt, når man er gæst ved et bryllup.
Det koster selvfølgelig også noget at hyre en fotograf, men det er alle pengene værd. I kan så beslutte, om I skal have en fotograf til at tage billeder i løbet af hele dagen, eller om I vil plukke dele af pakken ud.
Når du er inviteret til bryllup
Er du den heldige modtager af en bryllupsinvitation, så kan der opstå tvivl om mange ting. Det kan være sådan noget som for eksempel:
- Hvad er dresscoden?
- Hvad skal jeg give i gave, og hvad skal den koste?
- Hvad er kutyme ved et bryllup?
- Hvordan med polterabend?
Der findes ingen konkrete og entydige svar på disse spørgsmål, men her kan du få lidt guiding i forhold til
dem.
Hvilket tøj skal du have på til et bryllup?
Da der kan holdes bryllup på mange forskellige måder, så vil der også være flere måder, du kan klæde dig på som gæst ved et bryllup. På nogle invitationer vil der stå, hvordan dresscoden er. Er der ikke anført noget om det, så er du mere frit stillet i forhold til tøj. Her kan du tage hensyn til, hvor festen skal holdes. Er det et finere sted, skal dit tøj matche det.
Er der tale om et havebryllup, så er det fint med noget pænt sommertøj, som dog er mere festligt end det, du har på til hverdag. Det ses dog gerne, at ingen kvindelige gæster har en hvid kjole på, og at alle mandlige gæster har lange bukser og pæne sko på.
Hvad kan du give i gave til et brudepar?
En bryllupsgave vil typisk være en fælles gave til de to hovedpersoner. Størrelsen på gaven kan afhænge af flere ting. Almindeligvis vil de gæster, som er tættest på den ene eller den anden eller begge parter, give de største og de dyreste gaver. Du kan med fordel koordinere niveauet ved at forhøre dig hos nogle af de øvrige gæster. Så kan I lægge jer nogenlunde på det samme niveau.
Hvem holder tale ved et bryllup?
Alle gæster er velkomne til at holde en tale til brudeparret eller til en af parterne. I forhold til traditionerne så vil først brudens far og derefter brudgommen holde en tale. Herefter kan de tætteste gæster følge efter med en tale, og endelig er ordet frit for samtlige gæster.
Ønsker du at holde en tale, rundsende en lejlighedssang eller komme med et andet indslag i løbet af festen, så giv et praj til festens toastmaster, så vil han eller hun koordinere de forskellige indslag og fordele dem, så de passer til aftenens forløb og de forskellige retter.
Hvem laver en æresport?
Ifølge traditionerne kan det enten være nogle naboer eller nogle af deltagerne til den kommende fest, der laver og opsætter en æresport rundt om parrets hoveddør. Det er også kutyme, at det foregår om natten, inden parret kommer ud om morgenen og opdager den. Den skal gerne være en overraskelse for parret.
Hvorfor klippes der et stykke af gommens sokker?
Når de mandlige gæster ved et bryllup samler sig og danner ring omkring brudgommen, når brudevalsen er overstået, så er det en meget gammel tradition. Symbolsk betyder det, at manden nu ikke længere har mulighed for at rende ud og ”gøre sine hoser grønne” hos andre kvinder. Udtrykket betyder at bejle til en kvinde. Det skulle et bryllup jo meget gerne afskære ham fra.
Hvem arrangerer en polterabend?
Det er typisk sådan, at det er de kvinder, der skal med til brylluppet, der arrangerer kvindens polterabend, og på sammen måde i forhold til mandens polterabend. Er der tale om et par, hvor begge parter er af samme køn, så vil det typisk være fordelt sådan, at deres respektive familie og venner slår sig sammen om hver deres polterabend. Det kan være hvem som helst af deltagerne, der er initiativtager til løjerne.
Kirkebrylluppet
Når en vielse foregår i en kirke, så vil det foregå efter nogenlunde samme koncept. Der skal pyntes op, der skal vælges nogle salmer, og præsten skal holde tale og velsigne brudeparret. Det meste af det, der skal ske, klarer kirkens ansatte, men brudeparret kan have en vis indflydelse på det, der sker. Der skal holdes nogle møder, hvor det aftales i detaljer og øves, hvordan hele ceremonien og så videre kommer til at forløbe.
Parret kan for eksempel få indflydelse på følgende:
- Valg af salmer
- Tillæg til vielsesritualet og talen
- Dekoration
- Personlige løfter fra parret til hinanden
Som gæst ved et kirkebryllup møder du op i ordentlig tid og finder en passende plads i kirken. Typisk vil det være sådan, at de respektive familier og venner sidder i hver sin side af kirken, og at de tætteste familiemedlemmer sidder tættest på alteret.
Når brudeparrets indgangsmusik lyder fra orglet, rejser alle gæsterne sig op, mens parret langsomt går op til alteret. Alternativt går bruden med sin far eller en anden nærtstående op til alteret, hvor gommen venter på sin brud. Herefter sætter gæsterne sig ned igen.
Efter vielsen spilles udgangsmelodien, og gæsterne rejser sig igen og bliver stående, indtil parret er gået forbi den enkelte bænk. Så går alle ud i række efter brudeparret. Når alle er ude af kirken kastes ris eller lignende efter brudeparret. Det skal symbolisere håb om stor frugtbarhed. Herefter er det almindeligt, at der bliver stillet op til familiefoto foran kirken.